YouSee-routere med indbygget sikkerhed blokerede i 2025 skadeligt indhold mere end 336 millioner gange i danske hjem. Det viser, hvor vigtigt det er at have en sikker internetforbindelse – ikke kun på computeren, men på hele hjemmets netværk.
Cyberkriminelle bruger i stigende grad kunstig intelligens til at lave falske hjemmesider, beskeder og e-mails, der virker mere troværdige end tidligere. Derfor kan svindel i dag ramme helt almindelige familier – via mobil, computer, smart-tv, dørkamera, robotplæneklipper, ladestander eller andre enheder i hjemmet.
Formålet er ofte at få adgang til personlige oplysninger, adgangskoder eller betalingsoplysninger – og i nogle tilfælde at overtage enheder på hjemmets netværk.
YouSees internetabonnementer og routere kommer med indbygget sikkerhed, som automatisk er med til at beskytte alle enheder, der er koblet på hjemmets WiFi.
Kort sagt: Routeren hjælper med at blokere for skadelige og utroværdige hjemmesider – før de når ind på dine enheder.
Phishing: Falske mails, sms’er eller beskeder, der forsøger at lokke oplysninger ud af dig.
Malware: Skadelig software, der kan stjæle data eller skade enheder.
Ransomware: Angreb hvor filer låses, og der kræves betaling for adgang igen.
DDoS-angreb: Et angreb hvor en hjemmeside eller tjeneste overbelastes med trafik.
Som medlem af Ansager Antenneforening får du både gode foreningspriser og lokal hjælp. Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om internet, router og sikkerhed i hjemmet.
Ansager Antenneforening – lokal hjælp tæt på dig
Kilder: YouSee pressemeddelelse samt Styrelsen for Samfundssikkerhed.